Nordbo søger alsidig og selvstændig handymand med tømrer/snedker/maler-erfaring, som sammen med vores tekniske chef kan holde vores dejlige hotel i tiptop stand.

Du skal have hænderne skruet rigtigt på, have sans for finish og kvalitet og kunne omgås vore gæster med respekt. Du er selvfølgelig mødestabil, har ren straffeattest og kørekort.

Vi tilbyder til gengæld en spændende og selvstændig arbejdsdag sammen med dygtige og glade kolleger, der altid sætter vores kunder i højsædet.

Skriftlig ansøgning til kontorleder Jensine Tobiassen.
Har du spørgsmål, kan du kontakte teknisk leder Michael Fredsbo på tlf. 326644.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Med i alt 75 hotellejligheder, heraf 18 nybyggede, et nyt konferencecenter og Restaurant Nordlys er Hotel Nordbo den perfekte ramme for et ophold i Nuuk. Grønlandsk gæstfrihed og hjemlig hygge i supermoderne omgivelser.