Der var en gang en grønlandsk kvinde, som havde en helt usædvanlig oplevelse.

Inqunaaluk var født i 1888, og da hun var otte, legede hun ved strandbredden. Uheldigvis gled hun og faldt i vandet. Der var ingen hjælp i nærheden, men alligevel følte hun, at hun blev løftet op på strandbredden af ukendte kræfter.

Som 18-årig oplevede hun atter noget usædvanligt.  På en fangsttur med sin mand, sov hun i teltet, da en lyd vækkede hende. Inequnaaluk så, at hendes mand gik ned mod havet og kastede sig vandet. Skræmt lagde hun sig til at sove igen – og da hun vågnede om morgenen, lå manden ved hendes side, som om intet var hændt.

Hun vækkede ham og krævede en forklaring. Manden svarede:

- Hver gang, det er fuldmåne, bliver jeg om natten forvandlet til en hvalros.

- Hvordan begyndte det? Inequnaaluk var nysgerrig og ville have hele forklaringen.

- Da jeg var barn, faldt jeg i havet. Havets Moder skabte mig om til en hvalros, så jeg også kunne overleve i vandet.

Da Inequnaaluk blev 28 år, fik parret tvillinger – en pige og en dreng. Faderen var lykkelig og fik styrke til at fortælle resten af sin historie:

- Dengang, du faldt i vandet, og jeg opdagede det, omskabte jeg mig hurtigt til en hvalros og reddede dig, men jeg undgik, at du så mig, for så ville du blot være blevet forskrækket.

Børnene voksede op, og en nat i fuldmånens skær opdagede forældrene, at sønnen blev til en hvalros. Sønnen havde arvet faderens egenskab, og familien levede glad videre med den opdagelse.

Og da var det Inequnaaluk vågnede. Det hele havde blot været en drøm.