Skip to main content

Kunst på Nordbo

Her på Nordbo er vi meget glade for kunst – og vi deler gerne kunsten med både vore gæster og lokalbefolkningen.

Når du træder ind i receptionen på Vandsøvej, mødes du af et stort vægmaleri af en havørn, ser svæver over et grønlandsk vinterlandskab. Maleriet er lavet af kunstneren Miki Jacobsen i forbindelse med Nordbos store om- og tilbygning i 2021.

Miki Jacobsen fortæller om maleriet:

- Jeg har taget udgangspunkt i den eventyrligt smukke verden, vi lever i. Maleriet er en forlængelse af virkeligheden og på samme tid mytologiens og fantasiens verden. Selv om jeg er født og opvokset her i Grønland, er jeg til stadighed dybt fascineret af den fantastiske grønlandske natur. Jeg har også interesseret mig for vores mytologiske verden og digter her videre her med maleriet i receptionen. Motivet er en gigantisk havørn, der også optræder i sagnet “festens gave”, hvor den overnaturlige ørn samler folk med lyden af sit hjerte, så mennesker samles fra nære og fjerne egne for at opdage festens gave.

Miki Jacobsen, der er født i Paamiut i 1965 og opvokset i Sisimiut, har udover maleriet også stået for udsmykningen af de 18 nyeste værelser på Hotel Nordbo. Jacobsen er uddannet på Kunstskolen i Nuuk og Skolen for Brugskunst.

Også udendørs mærker man Nordbos glæde ved kunst. Hovedværkerne er to store granitskulpturer af billedhuggeren Jens Erik Kjeldsen – kendt fra TV-serien Peitersen og Nordvestpassagen. Det drejer sig om Tunersuit, der står foran Hotel Nordbo på Vandsøvej, og Inequnaaluup Sinnatugaa, der står ved Nordbo i Centrum på Samuel Kleinschmidtsvej. Begge skulpturerne blev afsløret ved Nordbos 15 års-jubilæum i 2013.

Tunersuit (egentlig langsgående spanter i kajak, men også navnet på en sagnfigur fra Dorset-kulturen) viser en moskusokse med en rytter i fuld størrelse.

- Jeg arbejdede med den store sten på mit atelier i Aasiaat- og det var min plan, at det skulle ende med en moskusokse i fuld størrelse. Men under udhugningen vste der en rytter på ryggen, hvilket jeg tog til efterretning. Jeg har efterladt bagsiden af stenen urørt, så man kan se, hvor figuren udspringer fra, fortæller Jens Erik Kjeldsen.

- Moskusoksen er et af Grønlands største dyr og symboliserer den rå og storladne natur. Her overlever mennesket kun, hvis man er et med naturen – og derfor er motivet et naturligt valg til for en grønlandsk skulptur. Stenen til Tunersuit stammer fra stenbruddet i Aaasiat. Tunersuit henviser til mandens størrelse og evner som indlandsboer fra Dorset-folket, der er hyppige gæster i grønlandske folkefortællinger. Dorset-folket levede i Grønland i perioden 800 f.kr. og frem til 1300.

Inequnaaluup Sinnatugaa (Inequnaaliks drøm) viser det gamle grønlandske sagn af samme navn. Skulpturen viser en hvalros i naturlig størrelse sammen med en kvinde og et barn. Også dette motiv udspringer af stenens naturlige struktur, fortæller Jens Erik Kjeldsen:

- Jeg så en hvalros, der pressede på for at komme ud af stenen, men der fulgte en kvinde og et barn med ud. Et ufrygtsomt barn og en kvinde, om er fortrolig med sin tilværelse som ”avannaamioq” – som en nordboer.

Sagnet om Inequnaalik er efter Jens Erik Kjeldsens opfattelse blandt de bedste fortællinger i den grønlandske sagnkultur. (læs en genfortælling af sagnet her).

Inden for i de ældste af lejlighederne på Vandsøvej og på Nordbo i Centrum findes omkring 300 billeder af den grønlandske kunstner Michael Simonsen, der også har dekoreret fællesarealerne med malerier, som er malet direkte på væggene.

Inequnaaluks drøm

Der var en gang en grønlandsk kvinde, som havde en helt usædvanlig oplevelse.

Inqunaaluk var født i 1888, og da hun var otte, legede hun ved strandbredden. Uheldigvis gled hun og faldt i vandet. Der var ingen hjælp i nærheden, men alligevel følte hun, at hun blev løftet op på strandbredden af ukendte kræfter.

Som 18-årig oplevede hun atter noget usædvanligt.  På en fangsttur med sin mand, sov hun i teltet, da en lyd vækkede hende. Inequnaaluk så, at hendes mand gik ned mod havet og kastede sig vandet. Skræmt lagde hun sig til at sove igen – og da hun vågnede om morgenen, lå manden ved hendes side, som om intet var hændt.

Hun vækkede ham og krævede en forklaring. Manden svarede:

- Hver gang, det er fuldmåne, bliver jeg om natten forvandlet til en hvalros.

- Hvordan begyndte det? Inequnaaluk var nysgerrig og ville have hele forklaringen.

- Da jeg var barn, faldt jeg i havet. Havets Moder skabte mig om til en hvalros, så jeg også kunne overleve i vandet.

Da Inequnaaluk blev 28 år, fik parret tvillinger – en pige og en dreng. Faderen var lykkelig og fik styrke til at fortælle resten af sin historie:

- Dengang, du faldt i vandet, og jeg opdagede det, omskabte jeg mig hurtigt til en hvalros og reddede dig, men jeg undgik, at du så mig, for så ville du blot være blevet forskrækket.

Børnene voksede op, og en nat i fuldmånens skær opdagede forældrene, at sønnen blev til en hvalros. Sønnen havde arvet faderens egenskab, og familien levede glad videre med den opdagelse.

Og da var det Inequnaaluk vågnede. Det hele havde blot været en drøm.