Skip to main content

2-stjernet lejligheder på Hotel Nordbo

Topmoderne og hyggelige hotellejligheder, hvor du og din familie bor under hjemlige forhold.

Hotel Nordbo byder på 23 topmoderne lejligheder på Vandsøvej – tæt på centrum og alligevel på afstand af storbyens støj og menneskemylder. Alle lejlighederne er renoveret inden for det seneste års tid med blandt andet nyt inventar, nye tæpper og nye vinduer.

Bygningerne ligger højt med udsigt over Nuuk Centrum og stadion lige ved siden af Nuuk Kunstmuseum. Området indbyder til vandreture – for eksempel rundt om vandsøen eller ned til den gamle bydel og Kolonihavnen.

Lejlighederne har alle eget bad/toilet og eget veludstyret køkken, hvor du og dine medrejsende kan hygge Jer med grønlandske specialiteter, mens I nyder den gode udsigt.

De fleste af lejlighederne har eget soveværelse – de største endda med både stue og spisekøkken. Fælles for alle lejlighederne er den funktionelle, moderne og smagfulde indretning, der er mere hjemlig end hotelagtig.

Som en del af vores miljøengagement har vi valgt at effektivisere rengøringen på Hotel Nordbo.
Derfor er der ikke som standard daglig rengøring i vores lejligheder.

Vi udfører, som standard ugentlig rengøring af din lejlighed.
Hvis du ønsker yderligere rengøring, bedes du kontakte vores reception. Vi er mere end glade for at arrangere ekstra rengøring uden ekstra beregning.

Dette tiltag er en del af vores bestræbelser på at reducere miljøpåvirkningen ved daglig rengøring og udnytte ressourcerne mere effektivt.
Ved at gøre dette kan vi mindske forbruget af rengøringsmidler, hvilket er godt for vores smukke natur her i Grønland.

Vi takker for din forståelse og støtte til vores miljøinitiativer.

Skal du opholde dig i Nuuk i længere tid, er det også godt at vide, at Hotel Nordbo har et vaskeri, hvor du selv kan vaske dit tøj.

Alle vores lejligheder er med eget køkken samt bad/toilet

Bemærk at billeder og plantegning kun er vejledende. Varierende indretning af lejlighederne kan forekomme.

Gratis WiFi til alle gæster

5 km. fra Nuuk Lufthavn

Hotelværelser og -lejligheder

Midt i Nuuk Centrum


Studiolejligheder

Alle vores Studiolejligheder er indrettet med enkelt seng, veludstyret mini køkken. Studiolejlighederne er perfekte til længere tids ophold til den solo rejsende.

Der er mulighed for at låne strygebræt og hårtørrer, spørg i receptionen.


2-værelses lejlighed op til 2 pers.

2-værelses lejlighed indrettet med stue, veludstyret køkken, spiseplads og separat soveværelse. 

Der er mulighed for at låne strygebræt og hårtørrer, spørg i receptionen.


2-værelses lejlighed op til 3 pers.

2-værelses lejlighed indrettet med stue med mulighed for ekstra 1 opredning, veludstyret køkken, spiseplads og separat soveværelse.

Soveværelset består af enten en dobbeltseng med 2 enkelte senge, eller en 1 ½ mands seng for 2 personer. Stuen består af et sofaarrangement med en 3 personers sofa, stol og sofabord.

Der er mulighed for at låne strygebræt og hårtørrer, spørg i receptionen.


2-værelses lejlighed op til 5 pers.

Rummelige 2-værelses lejligheder med plads op til 5 personer, separat stue med mulighed for 3 ekstra opredninger, soveværelse og veludstyret køkken.

Stuen består af et sofaarrangement med 3 personers sofa, stol og sofabord. 

Der er mulighed for at låne strygebræt og hårtørrer, spørg i receptionen.

Morgenmad

Start din dag med dejlig morgenmad, når du bor på Hotel Nordbo

Her får du en varieret morgenbuffet med både varme og kolde lækkerier - blandt andet bacon, postej og blødkogte æg.

Vi byder også på lækkert surdejsbrød, forskelligt pålæg og ost, morgenmadsprodukter som havregryn, cornflakes, yoghurt, frisk frugt samt kager, juice, mælk.

Selvfølgelig også med friskbrygget kaffe og te.

Pris pr. person kr. 150,-