Medarbejder til bogholderi og reception
Vi søger en alsidig medarbejder til at håndtere vores regnskab og assistere i receptionen hos Hotel Nordbo.
Er du en multitasker med erfaring inden for regnskab og bogholderi?
Mestrer du både grønlandsk, dansk og engelsk flydende?
Og ønsker du at være med til at skabe en fantastisk oplevelse for vores gæster?
Så er dette stillingsopslag lige noget for dig!
Hotel Nordbo står over for en spændende fremtid, efter at have gennemført en omfattende renovering og udvidelse af vores ejendom sidste år. Vi har blandt andet tilføjet nye værelser, konferencelokaler samt en ny restaurant og en reception. Der er derfor gode muligheder for både personlig udvikling og for at præge vores hotel.
Hotel Nordbo og Nordbo i Centrum består af 64 hotellejligheder, konferencefaciliteter samt vores restaurant, Restaurant Nordbo.
Du vil indgå i et team, som byder gæster fra hele verden velkommen.
Som hotel stræber vi efter at skabe en varm og indbydende atmosfære for vores gæster. Vi arbejder hårdt for at sikre, at hver enkelt gæst får en fantastisk oplevelse i Nuuk og et behageligt ophold hos os. Derfor søger vi en kollega, der vil være med til at byde vores gæster velkommen og give dem den bedst mulige oplevelse af vores hotel.
Vi søger en alsidig medarbejder med følgende kvalifikationer og egenskaber:
• Uddannelse og erfaring inden for regnskab, økonomi og bogholderi
• Kendskab til regnskabsprincipper og håndtering af fakturaer
Du skal kunne forberede og levere regnskaber til revision
• Flydende i både grønlandsk, dansk og engelsk (skriftligt og mundtligt)
• Imødekommende og venlig
• Evne til at håndtere travlhed og prioritere opgaver
Det er en fordel, hvis du allerede er bekendt med Spectra, men det er ikke et krav.
Som en del af vores team vil dine ansvarsområder omfatte:
Regnskabsopgaver:
• Bogføring og afstemning af regnskabsposter
• Behandling af fakturaer og betalinger
• Udarbejdelse af rapporter og økonomiske analyser
• Indberetning af skatter
• Forberede og levere regnskaber til revision
Receptionistopgaver:
• Modtagelse og betjening af gæster ved ankomst og afrejse
• Besvarelse af telefonopkald og håndtering af forespørgsler
• Check-in og check-out af gæster samt håndtering af reservationer
• Håndtering af betalinger og kasseafstemning
• Generel support og opfølgning på gæstehenvendelser
Vi tilbyder:
• Gode kollegaer og en hyggelig og uformel omgangstone
• En alsidig hverdag med spændende opgaver
• Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
• Mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte direktør Leif Aagaard Jørgensen på tlf. +45 21674367
Eller bestyrelsesformand Allan Bo Jensen på tlf. + 45 40153400
Skriftlig ansøgning sendes til bestyrelsesformand Allan Bo Jensen på E-mail: info@allanbojensen.gl